Den Hvide Ravn

 

Da Store Ånd havde skabt Moder Jord, blev Ravn sendt ned for at nyde skaberværket. Svævende gennem skyerne, fik den farve af hvide snefnug. Hvert eneste var enestående – ligesom alt det andet skabte. Hvide Ravn priste sin Skaber – og det mangfoldige liv.

Hvide Ravn fløj over landskaberne, og Store Ånd gav den en åndefælle, hvorpå den kunne lande og hvile. Hvide Buffalo levede med sin mangefarvede flok, som græssede på det frugtbare land, som ravnen fandt. Alle skabninger fløj, svømmede, løb, legede, spiste, sang, formerede sig  og priste Skaberen.

Så kom dagen, da de to-benede blev skabt. De fik farver af det land, de beboede; og de fik ild-gaven. De var sultne, og Store Ånd sørgede for, at Buffalo-folket ville give dem varmt tøj og fulde maver. Men de måtte ikke røre Hvide Buffalo, fordi uden den kunne de ikke finde flokken.

En morgen vågnede Ravn af sin søde søvn på Buffalos bløde ryg, rystede vingerne og fløj højt for at søge græsning. Deroppefra sås tobenede mennsker, som ikke ærede skaberværket. De jagtede mere, end de kunne bruge uden hensyn til medskabningerne. Dynger af skrald hobede sig op bag dem.

Disse grådige og onde to-benede fik øje på Hvide Buffalo og tog dens liv, ånd, kød og pels. Uden tak lod de ubrugte rester rådne på den bare jord, medens den forvildede buffalo-flok buldrede omkring. Moder Jord skælvede.

Store Ånd græd af sorg og vrede, og tårestrømmene oversvømmede landskaberne. Gennemblødt og udmattet måtte Hvide Ravn lande i mudder og aske, der oversprøjtede dens hvide fjerdragt.

En kano kom sejlende med en viis gamling, der reddede, rensede og fodrede den smudsige ravn. Gamlingens opgave var at samle godheden, men der var kun lidt at finde. Ondskaben havde bredt sig. I en lang fremtid måtte den grådige ondskab og den nøjsomme godhed leve side om side på Moder Jord…

Efter en tid hos den viise gamling, vendte Hvide Ravn tilbage til Skaberen, som siden da kun skabte sorte ravne for at huske de tobenede på deres onde liv.
Men en dag vil nogle tobenede længes efter Åndens godhed, og da vil Hvide Ravn vende tilbage med gamlingens visdom.

Moder Jords Medicin

Moder Jords Medicin er den visdom, som naturen åbenbarer til dem, der kan tie, lytte – og ‘se’.
Visdommen er sær-egen for hvert eneste menneske, der ærbødigt kan forbinde sig til omgivelserne med krop-bevidstheden og natursansen.
Den opmærksomhed heler også Moder Jord.
Gensidig magisk udveksling.

Eksempler på Naturens Medicin (klik på link!):

Lokale Kraftdyr.
Spættens Medicin.
Ørentvistens Medicin.

tie lytte se
åbning af sjettesansen
krop-jord-dialog

Vejens Udspring

Vejens Kilde, Yuan Dao, er titlen på et oldgammelt kinesisk skrift, som forsøger at beskrive Tao’s ur-essens. Skriveren var Liu An, som fødtes år 179 før Kristus. Han levede 57 år i kejserlige omgivelser; og da han havde gjort, hvad han kunne med sit liv, begik han selvmord. Datidens kinesiske kultur havde andre værdinormer end nutidens.

Yuan Dao omfatter mytologier/mytos og livsaspekter/logos, som afspejler Tao, der ikke kan sættes ord på. Levekunst uden domme, fordomme og fordringer. Lutter hengivelse til den strømmende livskraft – med sans for dens manifestationer. Uden hensigter, lyster og begær. Kunsten at være og at leve mytos i logos. Simple Living.
Se indlæg om Logos og Mytos.

At forsøge at sætte ord på ‘Tao’ kan sammenlignes med at dykke ned i en uendelig kinesisk æske. Under hvert låg afsløres endnu en magisk æske. Ligesom fraktal-matematiks åbning af ‘Søhestenes Rige’. Skabelsens ubegribelige orden. Den er også menneskets lod, der imidlertid adskiller sig fra andre livsmanifestationer ved muligheden for Ægte Kærlighed.

levekunstens vej
mellem jorden og himlen
uransagelig

i søhestenes rige
skrubtudsers formeringsleg

Læs også indlæg om
Dokkodo, On Or Off, Hjertesutraen, Zen, Vismanden, og Mytos og Mønstre!

Østen for Månen

Østen for fuldmånen og vesten for solen vandrede jeg langs havet, medens den opgående Bedstefar Sol skinnede på den nedgående Bedstemor Måne.

Nattens opskyl medbragte gaver fra tidernes morgen; og i rav-opskæringen lå en forstenet kogle*.
Skabelsens perfekt spiraliserede form – med henblik på at beskytte nyt liv i de nøgenfrøede.

Men da den store katastrofe indtraf for 40+ millioner år siden, landede koglen, harpiks og andre planterester under tryk og varme, som forvandlede alting.
Dybt i Moder Jord.

Af og til bringer havet en hilsen fra dybet for at huske os på Den Store Sammenhæng:

i havets opskyl
gaias vise kogleri
skabelsens mønster

Myten om Freja fortæller, at da hun græd gyldne tårer, blev de til rav i havet og guld på jorden.

* Araucaria sp.

AI-myte om Loke og Anansi

Nordens Loke besøgte engang Anansi i Afrika. De fandt hinanden i skyggen under Det Store Træ, hvor Anansi vævede snirklede, skumle og skæbnesvangre net.
Sådan som trickstere gør.

De var begge ramt af begæret efter at ophøje sig selv som den ypperligste magiker. Det medførte en uforlignelig udspekuleret tvekamp.
Men trods grænseoverskridende snyd, nedværdigelser og ondskabsfulde tricks evnede ingen af de to at overgå den anden.

Efter den erkendelse blev de overraskende enige om at udfordre deres respektive panteoner af guder og kraftdyr ved at spille en og samme trickster. Anansi og Loke kombinerede deres evner og skabte enTo-i-En-illusion,  som i fremtoning skiftede ham mellem ulv og edderkop.

Guderne og kraftdyrene blev imponerede, lamslåede – og angste.
Den samvirkende trickster-kombination ændrede fokus.  Selvhævdende konkurrencer blev afløst af den kunstige klogskabs utænkelige absurditeter og grinagtige kreationer.

Ingen ved, hvad forenet trickster-magi kan bringe…
Det Store Træ satte nye skud.

Udarbejdet med hjælp fra Kodekunstnerens Kunstige Klogskab.

Et Sennepskorn

Et sennepskorn er i flere kulturer symbol på ‘det mindste med den største kraft’. Styrken kan fornemmes i frøets smag, når det har optaget vand. Forspiring.

Sennepsfrø-haven, The Mustard Seed Garden, er et ældgammelt kinesisk skrift om den megen visdom, der kan findes i selv den mindste have. Kunsten er at gribe det ubegribelige med tusch og pensel. Naturens mytos, som manifesteres i planters og dyrs tilstande gennem årstiderne.
At male handler da om at ‘se’ mytos i øjeblikket – ikke om at skabe et maleri til fremtiden. Det handler om at slippe logos-bevidstheden – ikke om at præstere og dygtiggøre sig. Zen!

kirsebærporten
vårens vej ind i et nu
midlertidighed

Sennepsplanter tilhører den korsblomstrede familie med fire kors-stillede kronblade og seks 2/4-mægtige støvblade. De to frugtblade danner en skulpe med kuglerunde frø, som på én vækstsæson kan spire og vokse betragteligt til frodige urter.
Mange korsblomstrede tjener til foder for mennesker og dyr. Visse kål-arters knolde og blade er vinterbestandige. Eksempler er kålroer og hovedkål. Andre medlemmer af familien er peberrod, hyrdetaske og måneskulpe.